Læreplads inden for kontor, handel eller detail: Infomøde 13. maj 2026
I samarbejde med Aarhus Business College inviterer Job Aarhus dig til at komme og høre om dine muligheder for en elevplads inden for kontor, handel og detail.
Infomøde
Er du interesseret i at uddanne dig inden for kontor, handel og detail?
Så deltag på infomødet den 13. maj 2026, hvor Job Aarhus i samarbejde med Aarhus Business College inviterer dig til at komme og høre mere om uddannelserne og få afklaret, hvilken retning der passer bedst til dig.
Muligheder
Uddannelserne giver dig mulighed for at arbejde med f.eks. administration, økonomi, kommunikation, digital forståelse, salg, kundeservice og forretningsudvikling.
Du kan komme til at arbejde i både private virksomheder og offentlige organisationer, og der er gode muligheder for specialisering.
Uddannelserne
Uddannelserne er erhvervsuddannelser, som veksler mellem skoleophold og praktik. Uddannelserne varer typisk 2 år afhængig af retning og baggrund.
Du begynder typisk med et 5-ugers grundforløb på Aarhus Business College og fortsætter derefter i en elevplads i en virksomhed.
Som elev er du ansat og får løn under praktikperioden.
Baggrund
Har du en videregående eller en gymnasial uddannelse og ønsker at få fundamentet på plads, så kunne en elevplads måske være noget for dig?
Med en gymnasial uddannelse som HF, HTX eller STX, har du mulighed for at tage et 5-ugers online EUS-forløb og efterfølgende blive ansat som voksenelev ude ved en virksomhed.
Har du en 9. eller 10. klasse, er der gode muligheder inden for handel- og detailområdet.
Stillinger
Til inspiration kan du finde elevopslag på: Nyelev.dk, Elevportalen.dk og Lærepladsen.dk
Praktisk Information
Dato: Onsdag den 13. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 9.00 - 10.30 (med mulighed for individuelle samtaler efterfølgende)
Sted: Lokale 4.10, Værkmestergade 5, 8000 Aarhus C
Tilmelding: Mail hurtigst muligt til bpiak@aarhus.dk
Forudsætninger for deltagelse
- Du er fyldt 25 år
- Du er motiveret for at tage en uddannelse og finde en læreplads
- Du har STX, HF, HTX, en videregående uddannelse eller har bestået 9. klasse i dansk og matematik
- Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Du har et grundlæggende it-kendskab
- Du har gode danskkundskaber
- Du trives med kundekontakt og service
Vil du høre mere?
Skriv til Voksenlæreteamet:
Pia Bruhn: bpiak@aarhus.dk
Att. Informationsmøde kontor, handel og detail
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.