Gå til hovedindhold

Kandidatbank for IT&TECH - udvikling, support og sikkerhed

It- og tech-brancherne er i rivende udvikling og efterspørgslen overstiger i mange tilfælde udbuddet. Nogle virksomheder søger uden for landets grænser for at få tilført de nødvendige ressourcer.

Indhold

    Søger du jo inden for it- eller tech-branchen, og er du tilknyttet Jobcenter Aarhus, kan du søge om at blive optaget i kandidatbanken for IT- og TECH. Er du tilknyttet kandidatbanken:

    • Henvender vi os til dig, hvis vi rekrutterer til en ansættelse, et løntilskud eller en virksomhedspraktik, der matcher din profil
    • Tilbyder dig opkvalificerende forløb, når vi har tilbud, der læner sig op ad din profil
    • Du modtager kandidatbankens nyhedsbrev med tips og inspiration inden for it- og tech-området

    På siden her kan du læse om, hvad der efterspørges inden for IT- og TECH-området i øjeblikket.

    Du kan både bruge siden til at få et overblik over brancherne samt lade dig inspirere til, hvilke kompetencer du kan overveje at føje til dit almindelige CV og sætte ind i dit Jobnet-CV samt din LinkedIn-side, så du er mere søgbar for rekrutteringsansvarlige og arbejdsgivere.

    Siden bygger på resultaterne fra vores årlige kandidatbanksundersøgelse samt erfaringer fra kandidatbankens egne virksomhedskonsulenter, når de rekrutterer for IT- og tech-virksomheder.

    Generelt om kompetencer og opgaver inden for IT-området

    De fleste virksomheder uden for it-branchen anvender også informationsteknologi i vid udstrækning, enten til administration og økonomistyring eller som led i produktionen. App-udvikling og cloud-løsninger er også opgaver, som mange virksomheder leder efter smarte løsninger på. Samtidig ser flere virksomheder, bl.a. inden for sundhedsområdet, mod udviklingen af robotteknologi for at optimere arbejdsprocesser.

    Eksempler på stillingsbetegnelser for job med fokus på it og tech:

    • Programmør
    • It-arkitekt
    • It-chef
    • It-konsulent
    • It-kvalitetsmedarbejder
    • Elektroingeniør
    • It-projektleder
    • Systemadministrator
    • Production technology manager
    • It-tekniker
    • Supporter
    • It-ingeniør
    • Webmaster
    • Full stack-udvikler
    • It-underviser
    • Ux-designer.

    Opgavetyper og ansvarsområder kan være:

    • Webportaler
    • Computerprogrammering
    • Konsulentbistand
    • Databehandling
    • Teknologiudvikling
    • Kvalitetssikring
    • Webhosting
    • It-rådgivning
    • Undervisning
    • Databasemodellering
    • It-infrastruktur
    • It-sikkerhed.

    Har du enten relevant uddannelse, relevante kompetencer eller god forståelse for it eller tech, og søger du arbejde inden for et af områderne, så tilmeld dig kandidatbanken ved Jobcenter Aarhus ved dit næste møde. Kandidatbanken er også for dig, der har en kort videregående uddannelse inden for it-området.

    Du skal have lyst til at arbejde selvstændigt, og du får typisk et tæt samarbejde med kolleger, kunder og eksterne samarbejdspartnere. Der stilles krav om et højt drive, der sikrer at deadlines nås, og projekterne følges til dørs. Derudover skal du kunne kommunikere på både dansk og engelsk.

    Du skal være indstillet på, at praktik og/eller job med løntilskud kan være indgangen til job.

    KOMPETENCEPROFILER

    Se nærmere på kompetenceprofiler herunder inden for:

    Programmører og systemudviklere opbygger og vedligeholder forskellige typer af it-systemer. Det kan f.eks. være programmer til databaser, tekstbehandling eller computerspil. Programmøren kan både være ansat hos leverandøren af it-systemer og software, eller internt i en virksomheds it-afdeling. Der er tæt samarbejde med it-systemets brugere.

    It-sikkerhed har fokus på at analysere, planlægge, vurdere og løse it-sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med drift, kontrol og udvikling af it-systemer i både privat og offentlig regi. Dette kræver kendskab til og viden om EU persondataforordning, persondata-beskyttelse, jura, beredskabsplaner, produktionsoverågning m.m.

    Kompetencer

    Eksempler på faglige kompetencer, som er typiske:

    • Java, Angular kodning, JavaScript
    • Programmering i C, C++, C#, Linux
    • jQuery, ASP:NET, Python, R, Scala
    • iOS/Android
    • OIO Mapping
    • Frontend + backend
    • Apps
    • Dataanalyse og fejlfinding
    • HTML webkompetence
    • Netprotokoller
    • CMS
    • Scrum
    • PRINCE2
    • Sikkerhedstests og brugertests
    • System- og applikationssikkerhed
    • Netværks- og kommunikationssikkerhed
    • Design af sikre systemer
    • Sikkerhedsledelse (it-governance)
    • Offensive Security
    • Cloud Security
    • System Control, Data Acquisition
    • Mobile Security

    Dit primære fokus er at skabe den gode digitale kundeoplevelse. Her kan dine arbejdsopgaver spænde mellem webdesign, online specialisering, konceptudvikling og UX.

    Kompetencer

    Eksempler på faglige kompetencer, som er typiske:

    • Designsprints - udvikling af prototyper og teste hypoteser
    • Umbraco CMS
    • UX og webdesign
    • Google Analytics, herunder tracking og rapportering
    • Personalisering (adfærdsbaseret content)
    • Brugertest
    • Facilitering og gennemførsel af mindre workshops
    • HTML
    • Scrum
    • Online løsninger, der kan optimere kundeoplevelsen

    En it-supporter arbejder med virksomhedens it-systemer, både hardware og software, computere og andet udstyr, som printere, scannere mm. It-medarbejdere sørger for, at systemerne kører, som de skal, opdaterer programmer, installerer nyt soft- og hardware, og finder og retter fejl. It-supporteren vil normalt have det
    daglige ansvar for vedligeholdelse og drift af it-systemer herunder service.

    Kompetencer

    Eksempler på faglige kompetencer, som er typiske:

    • Læse og forstå engelske manualer
    • Undervisning
    • Vejledning
    • Databasemodellering
    • Teknisk snilde
    • Kundeservice

    En it-konsulent giver råd og vejledning til institutioner og firmaer, der bruger it. Næsten alle arbejdspladser, som bruger it, har behov for at kunne hente hjælp fra eksperter, når programmerne ikke virker som ventet, eller når der sker uheld.

    Arbejdet kan også bestå i at være med til at afklare, hvilke behov kunden har, og hvordan disse bedst opfyldes. Overordnet er du bindeleddet mellem forretningen, it-driften og it-leverandøren, og du får ansvar for stabil drift og effektiv levering af it-services samt kvaliteten af disse.

    Kompetencer

    Eksempler på faglige kompetencer, som er typiske:

    • BPMN
    • Økonomi
    • IMPA
    • Scrum
    • PRINCE2
    • Databasemodellering
    • It-projektledelse og implementering
    • Udvikling af materiale
    • (On-line) undervisning
    • Kundeservice

    Inspiration

    Find inspiration til:

    xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

    Book vores workshop

    xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

    Book vores workshop

    Nyhedsbreve

    Sidst opdateret: 13. november 2025