Administrativ koordinator
Århusiansk caterfirma, der leverer mad ud af huset til uforglemmelige events, til faste lokationer og samarbejdspartnere, søger praktikant. Mulighed for lønnede timer for rette match i deltidsjob eller tidsbegrænset stilling.
Virksomheden laver mad fra bunden med de bedste råvarer og masser af kærlighed.
Dine arbejdsopgaver er at:
• Opdatere og kategorisere menuer og opskrifter (ingredienser, portionsangivelser, allergener)
• Oprette og tilpasse menuer ud fra faste koncepter (konfirmation, firmafest, familie, budget, vegetar, bryllup, julefrokost mv.)
• Skabe overblik over alle virksomhedens daglige events (tidspunkt og varighed, antal spisende, menu, kontaktpersoner, anledning mv.) på skoler og sportshaller samt mad og selskaber ud af huset.
• Planlægge opslag i en content kalender og genbruge eksisterende indhold i nye formater. Understøtte kampagner, lanceringer og sæsonindhold.
• Indsamle enkel feedback og data (fx engagement på opslag) og videreformidle indsigter til markedsførings strategi
Du er sikkert uddannet inden for kommunikation, marketing, administration eller lignende. Og har interesse for mad, planlægning og digital formidling. Du har uden tvivl sans for struktur, kvalitet og detaljer.
Hvis virksomhedspraktikken kan resultere i mersalg, er der mulighed for lønnede timer for rette match i deltidsjob eller tidsbegrænset stilling. Mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen.
Kontaktperson Charlotte Søderberg
PraktikId: CTS032