Christine Qvistorff Alguacil
Velkommen i Christines dagpleje!
Lidt om min dagpleje
Jeg bor i et dejligt rækkehus i Skejby. Lige udenfor har vi en skøn legeplads med mange muligheder. Da mit hjem både skal fungere som arbejdsplads og privat hjem, er der tidspunkter, hvor resten af familien også er hjemme.
Hvad er jeg særligt optaget af?
Jeg er optaget af at arbejde med læring og leg gennem hele dagen. Jeg arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer:
Kultur, æstetik og fællesskab, Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse og Natur, udeliv og Science.
Jeg tager udgangspunkt i det enkelte barn, da de hver især er unikke.
Hverdagen i min dagpleje
Om formiddagen er vi ude, både sommer og vinter. Vi leger på legepladsen, cykler i skoven, besøger andre dagplejere, gynger, klatre, ser og sanser i naturen på de forskellige årstider. Indenfor bager vi, laver motorik, læser bøger, leger forskellige lege osv.
Hver fredag tager vi legestuen Troldebo. Dér mødes vi med Helle og Karina og alle deres dagplejebørn. Jeg er der hele dagen, så der afleverer l jeres barn og henter igen.
Tilbagemeldinger om vores legestuegruppe
Vi har haft obligatorisk eksternt tilsyn fra Aarhus Kommune i vores legestuegruppe i 2023/2024, hvor vi fik følgende tilbagemeldinger:
”Dagplejerne følger børnenes interesser og flytter/placerer sig hensigtsmæssigt ift. til at understøtte lege og aktiviteter sammen med børnene, samt understøtte de enkelte børns deltagerbane og børnenes indbyrdes samspil.”
”Der observeres gennemgående passende forventninger til alle børn ift. alder og/eller udvikling.”
”Der observeres generelt god, afstemt pædagogisk praksis ift. til alle dagplejerne, og gode varierede læringsrum for børnene.”
Fakta om mig
Adresse: Ladefogedvej 274, 8200 Aarhus N
Jeg har været dagplejer siden 2000.
Jeg er uddannet pædagogisk assistent og krop- og bevægelsesassistent.
Jeg bor med min mand Javier og sammen har vi to voksne børn.
Mine åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:15 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:30 – 16:15 |
| Onsdag | 06:30 – 16:15 |
| Torsdag | 06:30 – 16:15 |
| Fredag | 06:30 – 15:30 |
| Lørdag | |
| Søndag |