Karina Kragh
Velkommen i Karinas dagpleje!
Vi bor i et skønt hus med en dejlig stor lukket have, som jeg nyder at tilbringe tid i sammen med børnene. I vores lokalområde er der mange forskellige legepladser, flere søer med ænder, en byggelegeplads med forskellige dyr samt den skønne Risskov tæt på.
Hvad er jeg særligt optaget af?
Jeg kan tilbyde jeres barn en rolig hverdag med masser af omsorg og nærvær, som tilgodeser det enkelte barns behov. Jeg lægger særligt vægt på at understøtte børnenes sociale kompetencer, hvor de lærer at tage hensyn til hinanden og ikke mindst hjælpe hinanden på tværs af alder og forskelligheder.
Jeg tillægger det stor værdi, at både børn og forældre føler sig trygge og velkomne i mit hjem. Jeg holder meget af at gå på opdagelse i naturen sammen med børnene, hvor vi oftest bruger de ting, vi finder på vores vej, til kreative processer.
Dagligdagen i min dagpleje
Børnene vil blive tilbudt morgenmad indtil kl. 8:00, hvis der er behov for det. Kl. 8:30 får vi formiddagssnacks som består af en friskbagt bolle med smør. Herefter gøres der klar til tur, og vi er typisk på farten kl. 9:00.
Vi spiser frokost ca. kl. 10:30, som primært vil bestå af rugbrød med diverse pålæg samt forskellige grøntsager. Eftermiddagsmaden består af friskbagte boller serveret med frugt.
Vi er hver fredag i legestuen, Troldebo, i Skejby, sammen med to kollegaer og deres børn. Her omgås børnene i større sociale sammenhænge og er en del af et større fællesskab.
Tilbagemeldinger om vores legestuegruppe
Vi har haft obligatorisk eksternt tilsyn fra Aarhus Kommune i vores legestuegruppe i 2023/2024. Vi fik bl.a. følgende tilbagemeldinger:
”Dagplejerne følger børnenes interesser og flytter/placerer sig hensigtsmæssigt ift. til at understøtte lege og aktiviteter sammen med børnene, samt understøtte de enkelte børns deltagerbane og børnenes indbyrdes samspil”
”Der observeres gennemgående passende forventninger til alle børn ift. alder og/eller udvikling”
”Der observeres generelt god, afstemt pædagogisk praksis ift. til alle dagplejerne, og gode varierede læringsrum for børnene”
Fakta om mig
Adresse: Havrebakken 17, 8200 Aarhus N
Jeg bor sammen med min mand og har tre børn, hvoraf det ene stadig bor hjemme.
Mine åbningstider
| Mandag | 06:45 – 16:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:45 – 16:30 |
| Onsdag | 06:45 – 16:30 |
| Torsdag | 06:45 – 16:30 |
| Fredag | 06:30 – 15:30 |
| Lørdag | |
| Søndag |