Dorte Lading Jensen
Velkommen i Dortes dagpleje!
Min dagpleje ligger i et dejligt hus på Salonikivej, med et godt og rummeligt legeværelse, der indbyder til masser af god leg og aktiviteter. Derudover har jeg en dejlig lukket have, med bl.a. sandkasse og legehus.
Hvad laver vi i dagplejen?
En gang ugentlig tager vi bussen til legestuen. En af ugens andre dage går vi en tur i gymnastiksalen, hvor børnene kan lege, sanse og styrke deres motorik.
Vi udforsker nærområdet, går i skoven, på legepladsen, mødes på ture med de andre dagplejere og børn. Samtidig vægter jeg indendørs leg, hvor vi bl.a. synger og læser bøger.
Mine værdier
For mig er det vigtigt at børnene er glade og trygge, at gøre dem selvhjulpne, robuste og møde det enkelte barn i øjenhøjde.
Nøgleord hos mig
Ro – Tryghed – Nærvær – Omsorg – Sang og motorik
Fakta om mig
Adresse: Salonikivej 11, Hårup 8530 Hjortshøj
Jeg er årgang 1968 og bor sammen med min mand Tom. Sammen har vi 3 voksne børn og 8 børnebørn.
Jeg har været dagplejer siden 1992.
Der er ingen rygning og ingen dyr i hjemmet.
Mine åbningstider
| Mandag | 06:45 – 16:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:45 – 16:30 |
| Onsdag | 06:45 – 16:30 |
| Torsdag | 06:45 – 16:30 |
| Fredag | 06:45 – 15:45 |
| Lørdag | |
| Søndag |
Tiderne er vejledende, kan evt. ændres.