Camilla Bjerregaard Nielsen
Velkommen i Camillas dagpleje!
Lidt om min dagpleje
Hos mig har børnene deres egen garderobe i entreen med billede på deres kasse. Jeg har et stort køkken-alrum, samt et særskilt legeværelse indrettet til dagplejen med plads til både leg, kreativitet og hygge. Jeg har en stor indhegnet have med mange muligheder for leg. I haven er der forskellige køretøjer, sandkasse og fodboldmål.
Det jeg lægger vægt på
I dagplejen skal der være plads til leg, hygge, kreativitet og musik. Det er vigtigt for mig at skabe en tryg og rolig hverdag, samt knytte en tæt relation til det enkle barn, og støtte dem i deres personlige udvikling igennem leg og læring. I dagplejen skal der være tid til, at børnene kan få lov til at være med i de daglige rutiner. Herigennem kan de øve selvhjulpenhed og få en succesoplevelse.
Vi er udenfor hver formiddag. Her er vi enten i haven eller på tur i nærområdet, hvor vi går eller kører afsted i min ladcykel til f.eks. multibanen, legepladser, skoven eller tager på besøg hos andre dagplejere. Jeg er næsten dagligt sammen med de andre dagplejere fra legestuegruppen omkring forskellige aktiviteter. Dette giver mulighed for at børnene kan lege på kryds og tværs, danne relationer og venskaber.
Det sker også at vi tager på cykel eller bustur ud af nærområdet.
Mandagen er vi i hallen med de andre dagplejer. Torsdag er vi i dagplejens legestuen.
En dag i dagplejen
Morgen: Jeg modtager børnene i løbet af morgen. Nogle spiser morgenmad og andre leger.
Formiddag: Vi får formiddagsmad. Bagefter holder vi en samling, hvor vi synger og snakker om det vi skal i dag. Vi går udenfor hver formiddag, enten i haven eller på tur i nærområdet. Her mødes vi oftest med andre dagplejere og leger eller laver en fælles aktivitet.
Midt på dagen: Vi spiser frokost enten ude eller inde. Det kan enten være en varm ret eller rugbrød med forskelligt pålæg.
Efter frokost gør vi klar til middagslur.
Eftermiddag: Når børnene er vågnet, spiser vi frugt. Efter eftermiddagsmaden er vi oftest indenfor med bøger, musik og leg, indtil børnene bliver hentet.
Fakta om mig
Adresse: Framlev Korsvej 5, 8462 Harlev J
Jeg er uddannet pædagogisk assistent i 2012
Dagplejer siden maj 2022.
Jeg bor sammen med min kæreste Patrick. Vi har 3 børn, der alle er hjemmeboende.
Mine åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:15 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:30 – 06:15 |
| Onsdag | 06:30 – 16:15 |
| Torsdag | 06:30 – 16:15 |
| Fredag | 06:30 – 15:30 |
| Lørdag | |
| Søndag |
Kurser
Arbejdsmiljørepræsentant (2023)
Til dagplejens personalemøder og dagtilbuddets årlige personaledag tager vi relevante emner op, f.eks. vedr. pædagogisk læreplan, læreplanstemaer og forældresamarbejde.