Gå til hovedindhold

Kom godt i gang med at tage bussen

Læs mere om, hvad du kan gøre for at give dit barn en tryg og sikker start på buskørsel.

Indhold

    Hvis dit barn bevilges kørsel med bus, er dit ansvar at sikre, at barnet kommer sikkert med bussen. Tal med dit barn om, hvad det skal huske for at komme sikkert til og fra skole, og om hvordan barnet kan bidrage til en god stemning i bussen. Læs mere nedenfor og find materialer nederst på siden.

    Kom godt i skole og hjem igen

    "Kom godt i skole og hjem igen" er en kort vejledning til, hvad dit barn skal huske, når de venter på bussen og stiger af og på. Folderen er et godt udgangspunkt for samtaler med dit barn om at køre i bus på egen hånd.

    Ny i bussen – Midttrafik

    Midttrafik har udarbejdet materialet ”Ny i bussen” til børn og unge, der skal lære at køre med offentlig transport. Den beskriver grundigt nyttige apps til rejsen og giver gode tips til blandt andet færdsel med bus og god opførsel, når man er steget ombord. I folderen finder du også information om Solsikkesnoren.

    Klar Parat Kør

    Hvis dit barn skal til at tage bussen selv, finder du her materialerne Klar Parat Kør med råd til, hvordan du kan støtte dit barn i overgangen. Det tager ofte tid for børn at blive trygge ved at rejse alene, men de fleste vokser med opgaven og trives med den nye frihed. Ved at øve turen sammen og være en aktiv del af processen kan du give dit barn et trygt udgangspunkt i den nye hverdag.

    Forældreguiden giver dig inspiration til, hvordan du som forælder kan støtte dit barn i at tage offentlig transport på egen hånd. Guiden kommer med forslag til, hvordan du kan tale med dit barn om de nye ændringer, og hvad der kan være godt at øve sammen.

    Foldebogen indeholder information, der kan hjælpe dit barn, hvis der opstår tvivl på turen til og fra skole. I kan også selv sætte information ind om busruten, stoppesteder eller telefonnumre. Du kan printe foldebogen til dit barn, som så kan have den med i lommen eller tasken.

    Læs mere om Klar Parat Kør her.

    Sidst opdateret: 29. december 2025