Søskendekursus
Et tilbud til børn og unge, der har søskende med en diagnose (fx ADHD, autisme, mental retardering, syndromer, fysisk handicap m.m.). Deltagerne mulighed for at møde andre børn og unge med lignende livsvilkår og som ikke har ADHD eller autisme. Målgruppen er børn og unge i alderen 9-17 år.
Formålet er at skabe et trygt rum og et særligt fællesskab for søskende til børn med særlige behov. På kurset får deltagerne mulighed for at sætte ord på de tanker og følelser, der kan være forbundet med at være søskende til et barn med en diagnose.
Kurset bidrager til en større indsigt i egen familiesituation og de erfaringer, de andre deltagere bringer med sig. Gennem fælles dialog og aktiviteter får børnene mulighed for at få et mere nuanceret billede af de udfordringer, der kan være i søskenderelationen og hvordan de kan handle – fx i forhold til at mærke egne behov og sige til og fra.
Sådan foregår Søskendekursus
Søskendekurset starter med et informationsmøde for forældre. Her fortæller vi om kursets indhold og formål, og I har mulighed for at fortælle om det barn eller den unge, der skal deltage og om familie- og søskenderelationen.
Vi deler grupperne op efter alder, og der er ca. 8 børn/unge pr. hold.
Kurset består herefter af 4 kursusgange à 2 timers varighed med forskellige temaer:
- Mig og min søskende
- At være søskende til et barn med en diagnose
- Viden om at have en anderledes hjerne
- Energiforvaltning med fokus på eget batteri og trivsel.
Sådan får du adgang til tilbuddet
Hvis du vil henvises til Søskendekurser, skal du kontakte din børne- og ungerådgiver.
Lovgrundlag
Tilbuddet gives efter barnets lov § 30, stk. 1 nr. 1.
Familiecentret
Børn, Familier og Fællesskaber
Åbningstider:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8-15
Torsdag kl. 8:30-17:30
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 62 00
Den Digitale Hotline
Mandag - torsdag: 08.00 - 20.00
Fredag: 08.00 - 16.00
Søndag: 16.00 - 20.00
Telefon: 70 20 00 00