Madværksted
I Madværksted på Aarhus stu Syd lærer du at lave mad, passe et køkken og samarbejde med andre elever. I forløbet får du færdigheder, som kan bruges i praktik, i job og i hverdagen.
I Madværksted arbejder vi i et hyggeligt og overskueligt køkkenmiljø. Du lærer at lave mad, passe et køkken og samarbejde med andre elever. Undervejs får du færdigheder, som kan bruges både i praktikker, job og i hverdagen. Målet er, at du bliver mere selvstændig og tryg i køkkenet eller en kantine, samtidig med at du lærer om mad, hygiejne og bæredygtighed.
Hvad kan du forvente?
I Madværksted er du med hele vejen – fra planlægning og indkøb til tilberedning og anretning. Du lærer praktiske opgaver som indkøb, madlavning, oprydning og rengøring, og du får erfaring med at planlægge og organisere arbejdsopgaver. Samtidig lærer du at samarbejde med andre og bruge dine sanser, når du smager, lugter, føler og lytter under madlavningen.
Du lærer blandt andet:
- Praktiske køkkenfærdigheder, som kan bruges i praktikker og hverdagen
- At planlægge, organisere og samarbejde om arbejdsopgaver
- Lære at ”arbejde” i et kantinemiljø.
- Viden om råvarer, hygiejne, økologi, affaldshåndtering og bæredygtighed
- At lave retter med fokus på årstidens råvarer, budget og madspild
Praktik og job
Praktik er en vigtig del af Madværkstedet. Du får mulighed for at afprøve dine færdigheder i køkkener og kantiner, både på skolen og hos eksterne samarbejdspartnere. Praktikken kan fx være i kantiner på uddannelsesinstitutioner eller private virksomheder. Formålet er at give dig erfaring, afklare jobinteresser og styrke dine muligheder for praktik eller arbejde efterfølgende.
I Madværkstedet bliver du tryg i køkkenet, lærer praktiske og faglige færdigheder, får erfaring med samarbejde og ansvar og bliver en del af et hyggeligt fællesskab.