Gå til hovedindhold

Kulturudvalgets studietur til Manchester 2026

Kulturudvalgets studietur går til Manchester. Her kan du læse mere om studieturens formål, program og økonomi.

Indhold

    Formål

    Kulturudvalgets studietur i 2026 går til Manchester. Formålet med studieturen er at styrke kulturudvalgsmedlemmernes faglige viden om, hvordan andre (byer) arbejder med aktuelle tendenser og udviklingsmuligheder indenfor Kultur og Borgerservices område, herunder kulturens betydning for at skabe en levende by. Turen kan ligeledes give inspiration til, hvordan andre byer har skabt gode rammer for de kreative erhverv – både vækstlag og etablerede.

    Gennem besøg og møder med relevante aktører kan turen bruges til at inspirere til nye ideer og samarbejdsformer, til at udveksle erfaringer samt opbygge og styrke nye og eksisterende samarbejdsrelationer på tværs af landegrænser. En inspiration, der forhåbentlig vil kunne omsættes til (nye) lokale indsatser og initiativer til gavn for borgere, aktører, foreninger og institutioner i Aarhus Kommune.

    Studieturen har samtidig et vigtigt socialt aspekt, da turen kan bidrage til at styrke relationerne og samarbejdskulturen i udvalget ved, at udvalgsmedlemmerne lærer hinanden bedre at kende og deler erfaringer og perspektiver på tværs. Derigennem kan der blive skabt et godt afsæt for det fremtidige politiske arbejde på kultur- og fritidsområdet.

    Siden vil blive opdateret efter hjemkomst.

    Studieturen bliver afholdt i uge 44 med afrejse tirsdag d. 27. oktober og hjemkomst fredag d. 30 oktober.

    Deltagerkredsen er følgende:

    • Jesper Kjeldsen, Rådmand for Kultur og Borgerservice

    Udvalget:

    • Sarah Jarsbo, forperson for Kulturudvalget

    • Hüseyin Arac, næstformand for Kulturudvalget

    • Abdirashid Sheikh, medlem af Kulturudvalget

    • Nanna Lippert, medlem af Kulturudvalget

    • Bünyamin Simsek, medlem af Kulturudvalget

    • Hans Skou, medlem af Kulturudvalget

    Forvaltningen:

    • Lise Uhre Pless, konst. direktør, Kultur og Borgerservice

    • Lars Davidsen, kulturchef, Kultur og Borgerservice

    • Heidi Frostholm Holch, chef for Sport og Fritid, Kultur og Borgerservice

    • Carsten Holst, chef for Borgerservice og Biblioteker, Kultur og Borgerservice

    • Kasper Martin, udvalgssekretær, Borgmesterens Afdeling

    • Lene Kjærgaard Borgen, konsulent, Kultur og Borgerservice

    Nedenstående budget for studieturen er et estimat og baserer sig på 13 deltagere. Ved udgifter, der er kendt på forhånd, står ”bekræftet”. Der forventes en gennemsnitspris per deltager på cirka 10.500 kr. 

    Når regnskabet er opgjort efter studieturen, lægges det endelige regnskab frem på denne side. 

    Budgetpost

    Udgift (kr.)

    Transport til/fra Billund lufthavn (bekræftet)

    6.383

    Fly tur/retur (bekræftet)

    59.681

    Hotel inkl. morgenmad (bekræftet)

    33.865

    Forplejning

    24.232

    Lokal transport i Manchester

    3.000

    Værtsgaver, rejsedokumentation, billetter

    8.132

    Pris i alt

    135.292

    Pris pr deltager

    10.407

    Sidst opdateret: 26. oktober 2026