HEROES
HEROES er et EU-projekt finansieret af Interreg Europe-programmet, hvor Aarhus Kommune arbejder for et mere prisvenligt og bæredygtigt boligmarked. Projektet gennemføres i samarbejde med 12 partnere, der består af kommuner, regioner, universiteter og NGO’er fra Italien, Belgien, Ukraine, Letland, Ungarn, Holland, Danmark, Polen, og Rumænien.

I projektet arbejder Aarhus med sin ”Plan for bedre fordeling af almene boliger i hele Aarhus Kommune”, især med henblik på at etablere blandede boliger i Malling, der er attraktive for både børnefamilier og ældre. Foruden at skabe gode boligtilbud er projektet også med til at skabe mere bæredygtige flyttestrømme i Aarhus, idet det kan frigøre ældre boliger til nye familier og herigennem understøtte at en stadigt voksende befolkning bor på en mindre men mere bæredygtig boligmasse.
Foreløbige resultater og mål:
- Test af modeller for at engagere kommende beboere før boligerne står færdigbyggede i Malling.
- Værtskab for interregionalt videndelings seminar forventelige i juni 2026.
- Styrke lokale bolig- og lejerforeningers i at have ejerskab over og indflydelse på udvikling af nærmiljøet.
- Forbinde tiltag om byudvikling og boligmangel med målsætninger ift. natur og biodiversitet.
Fakta om HEROES:
- HEROES handler om at skabe bedre vilkår for, at Aarhus Kommune prisvenligt (affordable) kan forbedre sine prisvenlige beboelsestilbud (Housing Enhancement) og styrke overblikket over bæredygtighedstiltagene i Europas regioner (Regional Oversight for European Stability).
- Periode: 1. maj 2025 – 31 juli 2029
- EU’s bevilling er på 1.679.170 €, hvoraf 193.200 € går til Aarhus Kommune.
- Projektet har 12 partnere, der består af kommuner, regioner, universiteter og NGO’er fra Italien, Belgien, Ukraine, Letland, Ungarn, Holland, Danmark, Polen, og Rumænien.
Projektet HEROES varetages i Aarhus Kommune af afdelingen Almene Boliger.

Klimasekretariatet
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89404400
E-mail: gogreen@mtm.aarhus.dk