Ny aftale viser vej til klimaneutralitet i Aarhus

Aarhus Kommune har siden 2008 arbejdet efter målet om at blive CO2-neutral i 2030. Men trods en ambitiøs klimaindsats og markante CO2-reduktioner, viser kommunens årlige klimaplanstatus, at Aarhus ikke når målet. 

Baggrunden er især udefrakommende faktorer som CO2-fangst, hvor der fra nationalt hold ikke er skabt de nødvendige betingelser for at gennemføre projektet. Det er en situation, som Aarhus deler med andre kommuner.

Et flertal i Aarhus Byråd, forligskredsen bag Klimaplan 2025-2030, ønsker at fastholde de høje klimaambitioner for Aarhus, som klimaplanen er udtryk for. Forligskredsen har derfor indgået en politisk aftale, som viser en ny vej til klimaneutralitet for Aarhus og aarhusianerne. 

Centrale mål i aftalen er:

• et mål i 2030 for samfundet om en reduktion på minimum 85 til 90 procent med en klar ambition om 90 procent. Dette mål skal genbesøges i 2028. Konkrete initiativer skal godkendes politisk inden for en klimaøkonomisk tilgang.
• et mål senest i 2035 om at gøre Aarhus Kommune klimapositiv i scope 1 og 2 - med en ambition om at opnå målet i 2033, hvis CCS (CO2-fangst) er gennemført og i drift.

I aftalen peger partierne på princippet om at anlægge et klimaøkonomisk princip, hvor man prioriterer de indsatser, som giver størst reduktion pr. krone. Aftalen peger blandt andre tiltag også på at der fortsat skal arbejdes for at reducere de væsentligste udledninger i scope 3, f.eks. inden for fødevarer, transport eller byggeri, både for Aarhus Kommune som koncern og samfundet i øvrigt. 

Desuden tilkendegiver partierne vilje til at arbejde efter at realisere CO2-fangst og ønsker derfor dialog med regeringen om et fremrykket og fornyet nationalt udbud. 

Partierne ønsker at følge udviklingen tæt og mødes igen i fjerde kvartal 2026 for at følge op på aftalen.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Venstre, Enhedslisten, Konservative og Radikale.

Borgmester Anders Winnerskjold (S):
"Med den nye aftale sætter vi en realistisk og ambitiøs kurs mod klimaneutralitet. Samtidig holder vi fast i ambitionen om at være blandt de kommuner, der går forrest i den grønne omstilling. Selvom nogle af forudsætningerne for vores oprindelige plan ikke er blevet til virkelighed, ændrer det ikke på vores retning. Aftalen giver både borgere og virksomheder et klart pejlemærke for den grønne omstilling i Aarhus.”

Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (KF): 
”Jeg er glad for, at forligspartierne står sammen og fastholde de meget høje ambitioner for den grønne omstilling i Aarhus, selvom vi ikke får Carbon Capture inden 2030. Vi har set hinanden i øjnene og er enige om at sigte højt, men stadig finde ansvarlige løsninger for både klima, økonomi og den hverdag der skal hænge sammen for aarhusianerne.”

Magistratsmedlem Liv Gro Jensen (SF): 
"Havde SF selv kunnet bestemme, havde Aarhus fortsat et mål om 100 procent CO₂-neutralitet. Det ville kræve meget men ville være muligt. Men 90 procent inden 2030 er også ambitiøst, og det er afgørende, at vi nu står sammen bredt i byrådet om at sætte handling bag målet.

Samtidig har vi sikret betydelige CO2-reduktioner fra forbrug, som normalt ikke tælles med i klimaregnskaber og som hverken Aarhus eller Danmark har taget ansvar for tidligere. Det betyder, at Aarhus fortsat går langt i kampen mod klimaforandringerne.

Klima handler nemlig ikke om tal i et regneark. Det handler om vores børn og børnebørn. Om at give dem en tryg og god fremtid - med mere natur og ren luft i lungerne."

Magistratsmedlem Christian Budde (V):
"Venstre er stolte over at Aarhus fortsat er Danmarks mest ambitiøse kommune på klimaområdet. Samtidig har det været afgørende for Venstre, at klimaplanens mål både er ambitiøse og realiserbare. Vi skal flytte Aarhus i en grønnere retning, men det skal være med respekt for både borgerne og erhvervslivet. Sådan at Aarhus fortsat vil være en by, hvor der er plads til både kikærter og frikadeller i kommunens børnehaver og plejehjem."

Byrådsmedlem Isabella Heilmann (EL):
"At blive i forligskredsen har for os været en kamp for at nå så ambitiøse resultater som overhovedet muligt. Vi ville gerne have kommet længere men landede desværre ikke på et rent og klart 90% reduktionsmål, som vi havde håbet og tror på at kunne nå. Alligevel er vi glade for at forhandle reduktioner på scope 3 igennem.
Nu genbesøger vi aftalen i 2028 for at revurdere, og så er det blot et spørgsmål om de borgerlige partier også er villige til at nå reduktionsmålet."

Byrådsmedlem Mahad Yussuf (RV)
"Forudsætningerne for CO2-neutralitet i 2030 har ændret sig. Det ændrer ikke vores klimaambition. Radikale Venstre fastholder målet om 90 procents CO2-reduktion i 2030. 2035 skal være den seneste deadline for CO2-neutralitet – ikke en anledning til at sænke tempoet"

Kommentarer fra partier, der står uden for aftalen:

Jacob Søgaard Clausen (DD)
Danmarksdemokraterne stod uden for klimaaftalen i 2024, fordi vi sagde klart, at målet om CO2-neutralitet i 2030 var urealistisk. Nu er flertallet bag klimaplanen så nået frem til præcis den samme konklusion. Det er kun godt. Det havde bare været endnu bedre, hvis man havde lyttet dengang og pakket de grønne skåltaler væk.  

Klimaplanen er dog stadig alt for vidtgående. Man vil fortsat plastre store dele af Aarhus’ opland til med sorte jernmarker og store vindmøller til gene for de mange borgere, der bor i og tæt på naturen. Og man vil stadig bruge skoler og plejehjem til at presse mere plantebaseret kost og mindre kød igennem. Det er ikke den form for grøn omstilling, Danmarksdemokraterne kan bakke op om. Vi vil have en grøn omstilling, der er realistisk og ansvarlig.

Louise Svenstrup (LA)
I Liberal Alliance ønsker vi en grøn omstilling til gavn for vores børn og børnebørn, men ikke på en urealistisk tidslinje eller med urimelige omkostninger for borgere og erhvervsliv. For os handler det ikke om 2030, 2035 eller 2040 som mål, men om en ansvarlig vej til den grønne omstilling. Det, mener vi ikke, klimaforliget afspejler, og derfor står vi udenfor.

Når planen stadig bygger på CO2-fangst, kæmpevindmøller på land og solceller i det åbne landskab, mobilitetsplanens nul-emissionszone og roadpricing, samt i vores optik tåbelige restriktioner på fødevarer i kommunens tilbud, så kød f.eks. udfases til stor gene for borgerne, kan vi ikke med god samvittighed støtte op om forliget.