Gå til hovedindhold

Knap hver fjerde over 60 år stemte til ældrerådsvalget

Valgdeltagelsen ved årets ældrerådsvalg i Aarhus lander på næsten 25 procent, og direktør Christian Boel roser de frivillige for deres store indsats på valgstederne.

Indhold

    Knap hver fjerde aarhusianer over 60 år deltog i ældrerådsvalget, som blev afholdt tirsdag sammen med kommunal- og regionsrådsvalget. Valget er forløbet roligt og uden større problemer på valgstederne, og fremmødet vidner om stor interesse for Ældrerådets arbejde.


    Direktør i Sundhed og Omsorg, Christian Boel, sender en stor anerkendelse til de mange frivillige, der har bidraget til valgets gennemførelse:


    “Vi skylder de mange frivillige en kæmpe tak. Deres engagement, hjælpsomhed og gode humør har været afgørende for, at valget kunne gennemføres på en smidig og tryg måde. De har gjort en stor forskel for både borgere og på valgsteder i dag,” siger Christian Boel.


    Ældrerådet rådgiver Byrådet i spørgsmål om blandt andet pleje, sundhed, transport og hverdagsliv for ældre aarhusianere. Den solide valgdeltagelse viser, at mange ønsker at bakke op om dette arbejde.


    Det endelige resultat af ældrerådsvalget offentliggøres i byrådssalen fredag klokken 13.00.


    Fakta  

    • I alt stemte 23,6 procent af de stemmeberettiget til valget til Ældrerådet
    • Der blev afgivet ca.18.100 stemmer ud af næsten 76.800 stemmeberettigede - enkelte mangler at stemme på enkelte stemmesteder.
    • Der har været 39 kandidater til de 15 pladser i Ældrerådet
    Sidst opdateret: 18. november 2025