Evnen til at gå på kompromis er en vej ind i fællesskabet
Kom med ind i klasseværelset på Rundhøjskolen og se, hvordan de arbejder med mikrohandlinger for at styrke alle børns adgang til fællesskabet.
Relevant og simpelt
Selve tilgangen med mikrohandlingerne har flere fordele, fortæller skoleleder Mads Neergaard Jacobsen. Dels bliver fokus bestemt af det enkelte årgangsteam, så motivationen ind i arbejdet kommer fra klasseteamet selv. Det betyder kort og godt, at relevansen ses krystalklart af netop de fagprofessionelle, som kender børnene bedst.
Derudover er det daglige arbejde uafhængigt af diverse ekstra ressourcer og kan derfor altid gennemføres. Hvis klasse- eller årgangsteamet gerne vil samarbejde med f.eks. en matematik- eller AKT-vejleder, kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre. Men dagligdagens arbejde med børnene omkring det valgte fokus glider fint videre, uanset hvornår diverse vejledere er tilgængelige. En ukompliceret og simpel tilgang, der sikrer, at arbejdet med mikrohandlingerne fortsætter kontinuerligt hver dag.
Lokale behov sætter retningen
Alle skoler og SFO'er i Aarhus Kommune arbejder lige nu med at styrke læringsmiljøerne og give børnene bedre muligheder for at deltage i fællesskabet.
Den lokale praksisudvikling har streg under det lokale, og arbejdet tager derfor udgangspunkt i den enkelte skoles behov.
Den lokale praksisudvikling er en del af arbejdet med Bredere børnefællesskaber. Læs mere herunder.
I indskolingen på Rundhøjskolen er der klasser, som arbejder med legegrupper og konfliktløsning. På mellemtrinnet er der klasser, som arbejder med positivt sprogbrug og i udskolingen er der klasser, som arbejder med at optimere lektionsstarten.
Det fælles sigte er dog ens hen over alle skolens årgange: At styrke alle børnenes adgang til fællesskabet hele vejen fra 0. til 9. klasse.
I videoen herunder, fortæller skoleleder, lærere og pædagoger om arbejdet med mikrohandlinger, bl.a. legegrupper og konfliktløsning, på Rundhøjskolen:
Materiale
Forskellige tematikker går igen i den lokale praksisudvikling på tværs af Aarhus’ skoler. Derfor har de faglige afdelinger i Børn og Unge udarbejdet læringspakker, som kan understøtte skolerne i deres arbejde, med fokus på disse tematikker.
Det drejer sig blandt andet om arbejdet med Co-teaching, deltagelsesdidaktik (UDL) og projektbaseret læring (PBL).
Se og hent læringspakkerne her:
Baggrund
Lokal praksisudvikling er en del af Bredere børnefællesskaber
Forskningen viser, at børn og unge, der trives, lærer og udvikler sig i fællesskaber klarer sig bedst i livet. Derfor arbejder vi med at styrke de brede fællesskaber, så flere børn og unge kan være en del af fællesskaberne i vuggestuen, børnehaven, skolen, klubben eller fritidstilbuddet. Arbejdet med bredere børnefællesskaber handler også om at hjælpe børn i udfordringer tidligere og tættere på deres hverdag.
Byrådet har med omstillingsplanen øremærket midler til skolernes arbejde med at opkvalificere lærere og pædagoger og derved løfte både den faglige og pædagogiske kvalitet.
I den lokale praksisudvikling bygger skolerne videre på det, de allerede arbejder med, eller iværksætter nye indsatser i tæt samarbejde med deres læringspartner eller andre samarbejdspartnere fra fællesfunktionerne i Børn og Unge.
Fælles for alle skoler er, at den enkelte skoles indsats bygger på forskning og viden samt skolens lokale kontekst.
Arbejdet foregår som aktionslæring, hvor medarbejdere løbende reflekterer, justerer og udvikler deres egen praksis i samarbejde med kollegerne.
Skoleledelsen har ansvar for at planlægge og lede arbejdet. Det kræver tid til at planlægge, følge op og evaluere indsatsen.
Og målet: Læring og deltagelse for alle børn.