Når en flygtning kommer til byen
Læs mere om Når en flygtning kommer til byen i Aarhus Kommune her.
Modtagelse
De nye Aarhus-borger bliver modtaget på Aarhus Banegård af en integrationsmedarbejder fra Job Aarhus samt en tolk. Der vil være rundvisning på Job Aarhus og Borgerservice, hvor borgerne kan:
- søge engangshjælp
- bestille MitID
- blive registreret i Folkeregistret
- få oprettet en bankkonto
- blive tilmeldt læge
- m.v.
Borgeren vil få tilbudt en midlertidig bolig og mødet afsluttes med, at borgeren sammen med integrationsmedarbejderen ser den midlertidige bolig. Kommunen tilbyder hjælp til at borgeren hurtigst muligt kan komme i en permanent bolig.
Snarest efter modtagelsen vil følgende blive iværksat:
- Førstegangssamtale med en jobkonsulent og en virksomhedskonsulent
- Integrationsprogram igangsættes. Programmet omfatter som udgangspunkt en virksomhedsrettet indsats min. 15 timer/uge, danskuddannelse og introduktionskursus til det danske arbejdsmarked
- Tilbud om helbredsundersøgelse
Danskundervisning
Borgere tilbydes danskundervisning.
Læs mere på hjemmesiden Flygtninge i Aarhus
IGU
IGU er et grunduddannelsesforløb målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 18 til 50 år.
- Virksomheder som ønsker at bidrage til integrationsopgaven, kan kontakte VirksomhedsService på telefon 87 13 41 11 eller virksomhedsservice@aarhus.dk
- Henvendelser fra asylcentre med oplysninger på flygtninge til kommunen rettes til Julie Nilsson på tlf. 41 85 88 61.