Praktikforløb for professions- og erhvervsuddannelser
Skal du være med til at løse fremtidens velfærdsopgaver? Så kan du i Sociale Forhold og Beskæftigelse få en praktik, hvor læring og faglig fokus er omdrejningspunktet
Hver år er omkring 500 elever og studerende på et praktikophold i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi tilbyder praktikpladser i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne – på både professionsbachelor-, erhvervs- og universitetsniveau.
Vi er et professionelt uddannelsessted med vægt på at uddanne kvalificerede medarbejdere til at løse fremtidens velfærdsopgaver.
Hvorfor er det attraktivt at få dit praktikforløb i Sociale Forhold og Beskæftigelse?
- Vi ser et velfungerende læringsmiljø som altafgørende for kvaliteten af uddannelsen i praksis. Vi definerer læringsmiljøet som summen af muligheder for læring. Læring er, hvordan du bedst lærer, både på det faglige, det sociale og det personlige plan, og hvordan du selv tager ansvar for egen læring.
- Vejledning af praktikanter er en prioriteret opgave. Du vil derfor møde uddannede vejledere, som er udvalgt og dedikeret til opgaven. En vejlederstandard sikrer, at du får den vejledning, dit studie tilsigter.
- Tværfagligt studienetværk.
Organisation og Ledelse
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
E-mail: organisationogledelse@aarhus.dk kun til henvendelser uden personfølsomme oplysninger