Byggeaffald- og anlægsaffald
Tidligere tiders brug af farlige stoffer indhenter os, når ældre huse bliver til byggeaffald. Derfor er der mange ting at tænke på, når du skal i gang med at rive ned eller bygge om.

Når byggearbejde, nedrivningsarbejde, renoveringsarbejde og vedligeholdelsesarbejde af bygninger eller anlæg eller dele heraf, frembringer mere end 1 ton affald, skal det anmeldes til Aarhus Kommune. Det gælder også ved udskiftning af termoruder, der er fremstillet i perioden 1950 – 1977.
Anmeld byggeaffaldet
Som bygherre skal du anmelde dit byggeaffald til kommunen senest 14 dage inden, du begynder at rive ned eller at renovere. Byggearbejdet kan først starte, når bygherren har fået anvist byggeaffaldet OG har modtaget relevante tilladelser fra byggemyndigheden i Aarhus Kommune.
Asbestaffald
Man skal som bygherre være opmærksom på, at det kræver autorisation at arbejde med asbest. Reglerne gælder både større nedrivninger, renoveringer og mindre opgaver i private boliger. Husk, at det ikke er tilladt at genbruge asbestholdigt byggeaffald.
Har dit byggearbejde et etageareal på eller over 250 kvm?
Hvis dit byggearbejde har et etageareal på 250 m2 eller derover, gælder reglerne for selektiv nedrivning.
Sortering af bygge- og anlægsaffald
For at sikre at bygge- og anlægsaffaldet bedst muligt kan komme i recirkulation igen, og problematiske og miljøfremmende stoffer behandles korrekt, skal affaldet sorteres korrekt.
Klima og Energi
Telefonen er åben mandag til fredag kl. 9-12