Bevaringsværdige bygninger
Få svar på, hvad det betyder, hvis din bygning er udpeget som bevaringsværdig – og hvilke hensyn du bør være opmærksom på, når du bygger om eller vedligeholder.
I kortet kan du finde bevaringsværdige bygninger i Aarhus Kommune. Du kan også se en beskrivelse af bygningernes bevaringsværdi.
En bevaringsværdig bygning har arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der gør den særligt vigtig for et lokalområde. Det handler ikke nødvendigvis om bygningens alder, men om hvordan bygningen opleves i sammenhæng med omgivelserne, og om den rummer særlige spor af den oprindelige arkitektur, detaljer og materialevalg.
Bevaringsværdien skal ikke forstås som en fastfrysning af fortiden, men som en måde at tage hensyn til bygningernes udtryk, når man renoverer eller bygger om.
Vi vurderer bygninger på baggrund af den landsdækkende registreringsmetode (SAVE), hvor hver bygning tildeles en værdi fra 1-9. I Aarhus Kommune betragtes bygninger med værdi 1–4 som bevaringsværdige. Er din ejendom tildelt en værdi fra 5-9 er denne derfor ikke omfattet af en særlig bevaringsværdi. Bevaringsværdige bygninger udpeges via kommuneplantillæg – de seneste tillæg findes nederst på denne side.
Hvis din bygning er udpeget som bevaringsværdig, er det forsat muligt at foretage om- og tilbygninger. Udpegningen er ikke en retslig binding, men bruges i planlægning og byggesagsbehandling som et dialogværktøj til at understøtte særlige bevaringshensyn og tage kvalificerede beslutninger.
Byggeloven giver kommunen ret til at stille krav til en bygnings ydre udformning, så der opretholdes en positiv helhedsvirkning i forhold til bygningen og dens omgivelser. Ved f.eks. større ændringer, der skal sikre bygningens fortsatte brug, bør man tage højde for arkitekturen og sammenhængen med det omkringliggende miljø. Særlige hensyn afvejes i forbindelse med det konkrete projekt.
Vi opfordrer til, at du tager hensyn til bygningens arkitektoniske karakter, når du bygger om eller til. Selv mindre ændringer – som nye vinduer, ændret tagmateriale eller facadebehandling – kan få stor betydning for både husets udtryk og helhedsindtrykket i gaden.
Det er bygningsreglementet, der fastsætter de formelle regler, og det er derfor ikke alle ændringer, der kræver byggetilladelse. Men selv når der ikke er krav om tilladelse, kan det være en god idé at overveje, hvordan ændringer påvirker husets arkitektur og det samlede miljø.
Bevaringsindsatsen er et fælles ansvar – og med omtanke for materialer, detaljer og sammenhæng kan vi sammen værne om den byggede kulturarv. I stilguiden kan du søge inspiration til en ombygning eller renovering af din ejendom.
I Aarhus Kommune er det ikke muligt at søge støtte til renovering af bevaringsværdige bygninger.
Alle bygninger – uanset alder og bevaringsværdi – kræver tilladelse fra kommunen, før de må rives ned.
Hvis din bygning er registreret som bevaringsværdig (med en værdi 1-4), gælder der dog særlige regler. Før kommunen kan give tilladelse til nedrivning, skal sagen annonceres offentligt i 5 uger. I den periode har alle mulighed for at komme med bemærkninger til nedrivningen. Kommunen vurderer herefter, om der på baggrund af planloven skal laves en ny lokalplan med bevarende bestemmelser for ejendommen. I så fald kan der blive nedlagt et midlertidigt forbud mod nedrivning, mens lokalplanen udarbejdes.
Vi opfordrer til, at du kontakter afdelingen for Byggeri, hvis du overvejer at rive en bevaringsværdig bygning ned. Her vil du kunne blive vejledt om reglerne og få hjælp til at komme videre i processen.
Hvis din ejendom ligger i et område med en lokalplan, kan der gælde særlige krav til, hvordan bygningen må ændres. Det kan for eksempel være regler om farver, materialer, tagformer, vinduer eller andre detaljer, som har betydning for bygningens udtryk.
Som ejer er du forpligtet til at følge disse bestemmelser. Hvis en bygning er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller i en ældre byplanvedtægt, gælder lokalplanens eller vedtægtens bestemmelser i stedet for udpegningen i kommuneplanen.
Bygninger kan også være omfattet af en tinglyst deklaration med bevaringsformål. I så fald er deklarationen juridisk bindende, på samme måde som en lokalplan.
Fredede bygninger
Fredede bygninger har national betydning og udpeges af staten gennem Slots- og Kulturstyrelsen. Fredningen gælder både bygningens ydre og indre – og i nogle tilfælde også de nære omgivelser, hvis de udgør en del af en samlet arkitektonisk helhed. Et eksempel er Aarhus Rådhus, hvor både bygningen og Rådhusparken er fredet.
Fredede bygninger repræsenterer unikke og værdifulde arkitektoniske værker og er omfattet af særlige regler i lovgivningen om bygningsfredning og bevaring. Slots- og Kulturstyrelsen står for administration og tilsyn.
Bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdige bygninger har lokal eller regional betydning og vurderes af kommunen. Vurderingen gælder kun bygningens ydre og har ikke retsvirkning i sig selv. Bevaringsværdien bruges som et fagligt redskab i planlægning og byggesagsbehandling for at understøtte hensynet til kulturhistoriske kvaliteter i byudviklingen.
Ved at udpege bevaringsværdige bygninger får vi overblik over de steder, der fortæller om Aarhus’ historie og udvikling. Bevaringsværdige bygninger er med til at give et område karakter og identitet – de fortæller os noget om, hvor vi kommer fra, og hvordan vores by og lokalsamfund har taget form.
Vurderingerne er et vigtigt redskab i både planlægning og byggesagsbehandling. De hjælper med at identificere arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som vi bør tage hensyn til, når vi udvikler nye områder eller ændrer i eksisterende. Formålet er at sikre, at vi bevarer værdifulde arkitektoniske og kulturhistoriske træk – ikke for at fastlåse byen, men for at bygge videre med respekt for historien.
Til udpegning af bevaringsværdige bygninger benyttes SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Det er en faglig metode, som bruges i hele landet, og som er udviklet til at sikre en ensartet vurdering af bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. En bevaringsværdi omfatter udelukkende bygningens ydre facader.
Når vi foretager vurderingen, går vi rundt om bygningen og fotograferer fra alle synlige facader for at danne et samlet indtryk. Bygningerne værdisættes ved en kort skriftlig vurdering, der fremhæver væsentlige værdier og karaktertræk på baggrund af de fire kategorier:
Arkitektur
Vi ser på bygningens arkitektur – for eksempel dens form, proportioner, stil og detaljer. En bygning har høj arkitektonisk værdi, hvis den er et godt og tidstypisk eksempel på den måde, man byggede på i den periode, den stammer fra.
Kulturhistorie
Vi vurderer, om bygningen fortæller noget vigtigt om historien. Det kan være, at den afspejler en bestemt periode, en særlig funktion – som fx stationsbygninger eller arbejderboliger – eller har symbolsk værdi for et område.
Miljø
Vi ser på, hvordan bygningen hænger sammen med sine omgivelser. Det handler fx om, hvordan den er placeret i forhold til andre bygninger, gader eller landskabet – og om den er med til at understøtte eller skabe et særligt helhedsindtryk eller sammenhæng i området.
Originalitet
Vi vurderer, hvor meget af bygningens oprindelige udtryk, materialer og detaljer der stadig er bevaret. En bygning kan godt være ændret og stadig have høj originalitet – især hvis ændringerne er udført med respekt for bygningens stil og historie.
Den endelige bevaringsværdi
Til sidst giver vi bygningen en samlet bevaringsværdi ud fra en helhedsvurdering. Det er ikke et gennemsnit, men en afvejning af, hvilke forhold der vejer tungest. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi. Bygninger der vurderes med en værdi 1-4 udpeges som bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.
Stadsarkivet bidrager til arbejdet med historisk viden om bygninger og kvarterer.
Hvad er SAVE-projektet?
Aarhus Kommune er i gang med at opdatere registeret over bevaringsværdige bygninger. SAVE-projektet løber til udgangen af 2025 og omfatter både en genvurdering af bygninger opført før 1940 og ny-registrering af bygninger opført fra 1940 til 1970.
Hvis din bygning skal vurderes, modtager du besked via digitalpost. Vurderingen sker efter SAVE-metoden og omfatter kun bygningens ydre.
Har du en historie fra dit nærområde?
Personlige fortællinger og lokal viden kan være en værdifuld hjælp i vores arbejde med at vurdere og forstå de historiske bygninger i Aarhus Kommune. Det kan for eksempel være oplysninger om tidligere funktioner, ejere, byggestil eller særlige begivenheder, der har fundet sted i området.
Vi samarbejder tæt med Aarhus Stadsarkiv, som bidrager med historisk materiale, men supplerer meget gerne deres viden med dine oplevelser og viden. Du kan sende din fortælling til os via formularen herunder – alle bidrag er velkomne og kan være med til at styrke arbejdet med at bevare kommunens kulturarv.