Bindingsværkshuset
Bindingsværkshuset er en af Danmarks ældste hustyper. Bindingsværkshusene er hovedsageligt opført fra ca. 1700-1860.
Facader
Bindingsværkshusets facader er opbygget i et system af bærende stolper og remme. Mellem tømmeret er opmurede ”tavler”. Tavlerne er traditionelt set kalkede. Ofte er bindingsværkstømmeret malet med linoliemaling eller behandlet med trætjære i en mørkere farve end tavlerne.
Ved reparation af bindingsværkstømmer anbefales det, altid at anvende den samme træsort til reparationer som det oprindelige tømmer. Til vedligeholdelse af bindingsværkstømmer er trætjære eller linoliemaling et godt valg grundet de tekniske egenskaber der medfølger; materialerne er diffusionsåbne og mindsker derfor råd da træet kan ånde. Derudover virker de olieholdige materialer som en beskyttende behandling på træet. Overfladebehandling af husets tavler anbefales udført i kalk, der ligeledes er diffusionsåbent. Facadefarven er traditionelt set egnsbestemt.
Vinduer og døre
Bindingsværkshuset er opført med vinduer af træ, der har en lang levetid, hvis de vedligeholdes og restaureres korrekt. Vinduerne er med sprosser og kitfalsede ruder. Trævinduerne er traditionelt set malet med linoliemaling, der er en diffusionsåben overfladebehandling, der medfører god beskyttelse og vedligehold af træet. Vinduerne er en vigtig æstetisk del af husets inddelte facadetakt og arkitektoniske helhed.
Tag
Taget på bindingsværkshuset er enten opført i vingetegl med stejl taghældning, eller som stråtag med mønning, med eller uden kragetræer. I stråtaget tag kan der være udført en tagkvist, enten som en markering af hoveddøren eller midt i tagfladen eller som en tagskægskvist. Kvistenes taghældning er harmonisk med tagets, og er ikke store, ofte med et enkelt halvrundet vindue.