Funktionalismens etagehuse
1920-1940. Funktionalismen er en stilperiode, der opstod som en reaktion på den historiske arkitektur. Stilen fokuserer på en rationel og funktionel grundtanke, der tydeligt er præget af balancen mellem detaljer, funktion og form. Etagehusene er skarpe og enkle med geometriske former, hjørnevinduer, høje smalle opgangsvinduer og ofte med støbte altandæk.
Facader
Funktionalismens huse består af skarpe, kubiske bygningskroppe med klar og enkel form samt rette linjer og vinkler. Nogle steder findes karakteristiske buede former, som udgør et særligt markant element i bygningens helhed.
Detaljerne er enkle og kan bestå af støbte altandæk, baldakiner eller facadebånd. Facaderne er typisk opført i blank mur ofte med murede bånd, eller puds i lyse pastelnuancer. Er huset opført i blank mur anbefales det at bevare dette.
Vinduer og døre
Vinduerne er store, enkle formater med spinkle rammer i jern eller kitfalset træ uden profilering. De spinkle vinduesrammer bidrager til et stort lysindfald, hvilket er karakteristisk. Nogle vinduer udgør samtidigt dekorative elementer i facaden, enten som runde vinduer eller høje, smalle vinduer i trappeopgange.
Ofte ses også hjørnevinduer, som er særligt typiske for funktionalismens arkitektur. Hoveddøre fremstår som tydelige markeringer i facaden og fremhæves ofte med en støbt baldakin eller indfatning. Som udgangspunkt bør de oprindeligt tænkte dimensioner bevares ved udskiftning af døre og vinduer.
Tag
Tagene findes i forskellige former. Flade eller lave tage er typisk belagt med tagpap. Tage med rejsning ses typisk som tegltage.
Fælles er det at de underbygger den solide, massive bygningskrop. Kontrastvirkningen mellem mur og tag er karakteristisk for funktionalismens bygninger, hvor overgangen er præcis og uden unødvendige detaljer.
Tegltagenes afslutning er uden udhæng, hvor tagrenden markerer overgangen mellem tag og mur. Det anbefales at bevare den elegante overgang uden udhæng, da dette er en vigtig del af bygningens kubiske, skarpe helhed.
