Gå til hovedindhold

Vejnavne og husnumre er vigtige

Synlige og korrekte adresser er uundværlige ved ulykker, sygdom og brand, hvor ambulance, politi og brandvæsen skal finde hurtigt frem.

Indhold

    Som ejer af en ejendom har du ansvaret for, at der er opsat et synligt husnummer, som passer med den registrerede adresse. Skiltet skal kunne ses tydeligt fra den adgangsgivende vej.

    Korrekte og synlige adresser er afgørende ved ulykker, sygdom eller brand, så ambulance, politi og brandvæsen hurtigt kan finde frem.

    Aarhus Kommune tildeler og ændrer vejnavne og husnumre efter Adresseloven og Bekendtgørelsen om adresser og vejnavne.

    Har du spørgsmål? Skriv til os her

    Vejnavne, adresser og husnumre

    En adresse består typisk af:

    • Vejnavn og husnummer
    • Postnummer og by
    • Eventuelt supplerende bynavn
    • Etage- og dørbetegnelser (etageejendomme)

    Adresser bruges bl.a. til postlevering, identifikation, registrering (fx folkeregister) og navigation.

    Vi tildeler adresser til ejendomme, tekniske anlæg, legepladser, parkeringsanlæg m.m. Hvis du bor på en hjørnegrund eller har flere indkørsler og ønsker ændring af adressen, skal du først have eller søge om overkørsel til den ønskede vej.

    Ansøg om ny overkørsel her

    Når en overkørsel er godkendt, kan du ansøge om adresseændring ved at sende os en mail

    Alle ejendomme skal have synligt husnummer. Har en ejendom flere husnumre, skal der opsættes skilt ved hver indgangsdør.

    Hvis du opdager manglende vejnavneskiltning på offentlige veje, kan du henvende dig her:
    Læs mere om skiltning

    Ofte stillede spørgsmål

    Søg på den ønskede adresse i Danmarks Adresser. Hvis adressen findes her, er den som udgangspunkt godkendt.

    Ofte fordi adressen ikke er godkendt endnu – fx ved igangværende byggeri. Du skal derfor kontakte bygherre/udlejer.

    Ja, vi er forpligtet til at ændre adresser efter lovgivningen, hvis der er behov. Læs mere i Adresseloven og Bekendtgørelse om adresser og vejnavne.

    Som udgangspunkt først 3–5 år efter dødsfaldet, jf. anbefaling fra Stednavneudvalget og Klimadatastyrelsen.

    Hvis adressen findes i Danmarks Adresser, er den korrekt registreret.

    Problemet skyldes oftest, at GPS’en eller korttjenesten ikke er opdateret. Du skal derfor kontakte producenten eller udbyderen af private GPS/korttjenesten. Aarhus Kommune kan desværre ikke hjælpe med dette.

    Sidst opdateret: 25. september 2025