Normeringer i dagtilbud

Det er første gang, at opgørelsen over normeringerne i de kommunale vuggestuer og børnehaver bliver offentliggjort. Det sker ud fra et ønske om at skabe større gennemsigtighed og synlighed om, hvordan normeringerne ser ud i de enkelte daginstitutioner samt fastholde drøftelsen om minimumsnormeringer og ressourcer. Samtidig kan opgørelsen være med til at bidrage til beslutninger om brugen af ressourcer til medarbejdere i de enkelte dagtilbud.

Fremover vil de lokale normeringstal for kommunale vuggestuer og børnehaver i Aarhus Kommune for et fuldt kalenderår blive offentliggjort årligt i april måned. Danmarks Statistik offentliggør årligt normeringstal på kommune- og dagtilbudsniveau i den efterfølgende oktober måned.

Opgørelsen viser normeringstal for henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn i de kommunale vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.

Private daginstitutioner og selvejende institutioner indgår ikke i Børn og Unges opgørelse.

Normeringerne er forskellige på tværs af både dagtilbud og de enkelte afdelinger. Det er der flere årsager til.

I nogle afdelinger er der tildelt flere midler til at ansætte medarbejdere, fordi dagtilbuddet ligger i et område med mange udsatte børn, unge og familier, eller fordi flere børn i en daginstitution har brug for ekstra støtte i hverdagen.

Dagtilbuddene træffer selv de faglige beslutninger på baggrund af deres ressourcer. Et dagtilbud kan for eksempel vælge at prioritere flere medarbejdere med en pædagogisk uddannelse eller erfaring. Det medfører typisk højere gennemsnitslønninger og færre medarbejdere, mens andre dagtilbud ikke har samme andel af uddannet personale og derfor et højere normeringstal. 

Kvalitet i dagtilbud handler ikke kun om normeringer. Det handler i høj grad også om stærk pædagogisk faglighed og kompetent faglig ledelse. Normeringerne skaber rammerne, og det er de faglige kompetencer, som fylder rammerne med kvalitet.

Samtidig er det klart, at stramme normeringer går ud over relationer, nærvær og den tid, medarbejderne kan bruge på det enkelte barn. For at skabe dagtilbud af høj kvalitet skal der være en god normering, høj pædagogisk faglighed og kompetent faglig ledelse for at skabe de bedst mulige betingelser for udvikling, trivsel og læring for børnene.  

Normeringstallet viser forholdet mellem det pædagogiske personale og antallet af indskrevne børn i gennemsnit over et år.

Normeringstallet siger i sig selv ikke noget om kvaliteten i dit barns daginstitution eller antallet af medarbejdere, som en forælder vil opleve at møde, når barnet bliver afleveret eller hentet. Normeringstallet er heller ikke et udtryk for den tid, som det pædagogiske personale tilbringer sammen med børnene i en hverdag, der også indeholder møder, efteruddannelse, sygefravær, ferie og pauser. Samtidig er der også personalegrupper, som ikke indgår i beregningen af normeringstallet.

Normeringstallet viser et gennemsnit af antallet af pædagogisk personale over et år sammenholdt med børnetallet, så tallet siger ikke så meget om den oplevelse, en forælder kan få, når barnet bliver afleveret eller hentet i daginstitutionen. Bag opgørelsen ligger der en række tekniske detaljer og definitioner af hvem og hvordan, børn og personale tæller med. Opgørelsen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, som bygger på loven om minimumsnormeringer.

Børnetallet

Børnetallet vægtes i forhold til, hvor mange timer, og hvor stor en del af året, børnene er indskrevet. Børn indgår som vuggestuebørn frem til den 1. i måneden efter, de er fyldt tre år. I integrerede institutioner opdeles børnene efter alder i normeringsstatistikken. 

Personale

Antallet af ansatte med pædagogiske opgaver opgøres som fuldtidsstillinger for: 

• Pædagoger 
• Pædagogiske assistenter 
• Pædagogmedhjælpere  
• Vikarer for pædagogisk personale

Lederne indgår med en vægt på 85 % i opgørelsen, uanset om de har timer blandt børnene i dette omfang. Pædagogstuderende indgår med en vægt på 43 %. Pædagogiske assistentelever indgår med en vægt på 0,24 %.
 
Ansatte, som ikke tæller med i opgørelsen:  

• Køkkenpersonale
• Unge i fritidsjob
• Ansatte i jobtræning
• Ansatte i seniorjob
• Eksterne vikarer fra private vikarbureauer  

Pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer.

Fordeling af personale i integrerede institutioner

I integrerede institutioner er personalet fordelt mellem henholdsvis vuggestue og børnehave i forholdet 2:1. Det vil sige dobbelt så meget personale til vuggestuebørn som til børnehavebørn.

Loven om minimumsnormeringer (Dagtilbudslovens § 19A) trådte i kraft 1. januar 2024 og forpligter kommunerne til at sikre en normering på minimum én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk medarbejder til seks børn i børnehaver.

Kommunerne skal følge de fastsatte minimumsnormeringer på tværs af kommunen set over et år i gennemsnit. Der er ikke fastsat statslige sanktioner ved manglende overholdelse af lovkravet om minimumsnormeringer. Der er heller ikke krav til en bestemt uddannelsesandel, mens uddannelsessammensætningen i 2020 som minimum forventes fastholdt. Derudover er der en statslig opkvalificeringspulje med det formål at øge fagligheden i dagtilbuddene.

Loven indebærer også, at børn, der starter i børnehave, før de fylder tre år, skal tælle som vuggestuebørn i normeringen, indtil de er fyldt tre år.