Kerstin drømte om ledelse allerede som studerende. Alligevel ventede hun ti år med at tage springet
Allerede tidligt kunne Kerstin Veslemøy Ørenberg Brix se sig selv i en lederrolle. Men før hun søgte jobbet som pædagogisk leder i Åkanden i Egå, ville hun opbygge erfaring, blive klogere på faget og finde sin egen vej ind i pædagogisk ledelse
Da Kerstin Brix begyndte på pædagoguddannelsen, havde hun en ambition, de færreste studerende taler højt om:
Hun ville gerne være leder.
Ikke nødvendigvis hurtigt. Ikke nødvendigvis på en bestemt arbejdsplads. Men på et tidspunkt i sit arbejdsliv ville hun gerne stå med ansvaret for at sætte en retning, udvikle pædagogisk faglighed og skabe gode rammer for både børn og medarbejdere.
Alligevel tog det mere end ti år, før hun søgte stillingen som pædagogisk leder. I stedet brugte hun mere end et årti på at samle erfaringer, videreuddanne sig og blive klogere på det fag, hun i dag står i spidsen for i Åkanden.
Jeg har nok egentlig altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med ledelse. Men jeg havde også en følelse af, at jeg blev nødt til at finde ud af, hvad det vil sige at stå i pædagogfaget som almenpædagog
Derfor blev vejen til ledelse heller ikke en jagt på en ny titel eller den hurtigste karrierevej. Tværtimod handlede det om for hende at opbygge erfaring, forstå faget indefra og skabe et solidt fagligt fundament, før hun tog springet til rollen som pædagogisk leder.
Praksiserfaringerne, der gjorde forskellen
Efter pædagoguddannelsen arbejdede Kerstin flere år som pædagog i vuggestuer i Aarhus, og videreuddannede sig med en kandidat i pædagogisk antropologi.
Det gav hende mulighed for både at fordybe sig i den pædagogiske praksis og samtidig forstå de menneskelige og kulturelle perspektiver, som former hverdagen for en pædagog.
Senere fulgte et job som tilsynsførende dagplejepædagog, og det blev på mange måder et afgørende skridt på vejen mod lederrollen.
Her kom hun tættere på opgaver, der handlede om faglig sparring, kvalitetsudvikling og samarbejde på tværs. Samtidig fik hun erfaring med at støtte kolleger i deres daglige arbejde og bidrage til udvikling indenfor hendes fag.
Selvom hun stadig ikke vidste præcist, hvornår hun skulle tage springet, blev lederrollen pludselig mindre fjern for hende.
Virkeligheden ser anderledes ud indefra
I dag kan hun smile lidt af, at hun som pædagog, ligesom mange andre, havde et anderledes indblik i lederens hverdag.
Hun kendte beslutningerne. Hun kendte møderne. Men hun kendte ikke nødvendigvis alle overvejelser og opgaver i detaljer. Men først da hun blev leder, gik det op for hende, hvor mange hensyn der konstant skal balanceres i ens hverdag som pædagogisk leder.
”Jeg havde faktisk ikke et særligt klart billede af, hvad en pædagogisk leder brugte sin tid på. Der var flere opgaver og hensyn, som jeg ikke så som medarbejder, men dem kan jeg se tydeligere i dag.”
I dag beskriver Kerstin sin nye hverdag, som en bevægelse mellem pædagogisk udvikling, personaleledelse, samarbejde med forældrene, drift og børnekontakt.
Men selvom opgaverne er mange, ser hun en fællesnævner.
For i sidste ende handler det hele om den samme kerneopgave:
At skabe de bedst mulige rammer for børnene.
Noget af det, jeg har opdaget, er, hvor meget ledelse handler om at skabe mening og retning både for medarbejderne og forældrene. Man skal kunne se helheden og samtidig være tæt nok på hverdagen til at forstå, hvordan beslutninger påvirker medarbejderne og børnene i deres hverdag
Ledelse begynder med relationer
Hvis man spørger Kerstin, hvad det vigtigste i rollen som pædagogisk leder er, kommer svaret hurtigt.
Det handler om mennesker. Om at skabe tillid. Om at lytte, og om at samle forskellige holdninger til en fælles retning. For hende er god ledelse ikke noget, der udøves på afstand.
Tværtimod handler det om at skabe stærke kollega-fællesskaber, hvor medarbejderne oplever at blive taget alvorligt.
”Jeg tror meget på involvering. Der sidder utrolig meget viden hos medarbejderne ude i huset og den skal bringes i spil. Samtidig er det også min opgave at skabe en retning og træffe beslutninger, når det er nødvendigt.”
Når god pædagogik kan høres gennem væggene
Selvom hendes arbejdsdag i dag ser anderledes ud end tidligere, er det stadig den pædagogiske praksis, der giver hende størst arbejdsglæde og motivation i hendes rolle som pædagogisk leder.
Faktisk beskriver hun et helt særligt øjeblik, som hun har oplevet i hendes første tid som pædagogisk leder.
”Noget af det bedste jeg har oplevet er, når jeg sidder på kontoret og kan høre, at der foregår god pædagogik ude i huset. Når man kan høre nærværende samtaler mellem børn og voksne og mærke, at medarbejderne lykkes med det, de gør, så bliver jeg virkelig glad”
Der findes ikke en rigtig vej
Når Kerstin ser tilbage på sin egen rejse, er der en erkendelse, der står særligt klart.
Der findes ikke en rigtig vej til rollen som pædagogisk leder.
Nogle ved tidligt, at de vil være ledere. Andre opdager først interessen efter mange år i praksis. Nogle tager videreuddannelse undervejs, mens andre finder deres vej gennem erfaringerne i hverdagen ude i de enkelte institutioner.
Det afgørende er ikke, hvor hurtigt man kommer frem; det afgørende er lysten og nysgerrigheden i forhold til lederrollen.
Inden jeg startede, havde jeg en forestilling om, at jeg helst skulle kunne det meste på forhånd og vide alt. Men et af de vigtigste mantraer, jeg har taget med mig, er egentlig: ”Ting tager sin tid” og det er helt okay
For Kerstin begyndte rejsen med en tanke som pædagogstuderende.
I dag står hun som pædagogisk leder i Åkanden - ikke fordi hun skyndte sig mod målet. Men fordi hun tog sig tid til at forstå det fag, hun gerne ville være leder indenfor.
