Fratrædelsesundersøgelse
Oplysninger i forbindelse med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt fratrådte medarbejdere i Sundhed og Omsorg.
I forbindelse med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt fratrådte medarbejdere i Sundhed og Omsorg, vil vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.
Vi behandler personoplysninger om dig i kategorierne identifikationsoplysninger så som CPR-nummer, navn, ansættelsessted, faggruppe, samt dine svar fra denne undersøgelse. Det gør vi for at evaluere og forbedre vores indsatser for at fastholde vores kompetente og dygtige medarbejdere.
Oplysningerne behandles fortroligt, ligesom det er frivilligt, om du vil deltage i undersøgelsen. Oplysningerne bliver anvendt i Aarhus Kommunes videnskabelige og statistiske undersøgelser. Enhver offentliggørelse af resultatet fra sådanne undersøgelser vil være fuldt anonymiseret og resultaterne vil udelukkende blive vist og anvendt statistisk i aggregeret form.
Dine svar fra fritekstfelter vil blive vist uredigeret i samlede rapporter og vil aldrig kunne føres tilbage til enkeltpersoner.
Vores behandling af personoplysningerne sker på baggrund af Artikel 6., stk. 1, litra e. Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Vi har indhentet oplysninger fra Aarhus Kommune – Sundhed og Omsorgs lønsystem SD Løn. Oplysningerne i elektronisk form bliver fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører af undersøgelser. De personoplysninger, vi her behandler om dig, vil blive slettet når behandlingen er gennemført.
Den dataansvarlige er Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Kommunikation og Analyse, Rådhuset, Park Allé 2, 8000 Aarhus C, som kan kontaktes på analyse@mso.aarhus.dk.
Har du spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes behandlinger af dine oplysninger, så kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på mail databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.
Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.