Hensynstagende træning
Oplysninger om Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger ved dit forløb med Hensyntagende træning.
Vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med indsatsen om at bygge en bro mellem kommunale sundhedstilbud og idrætsforeningerne for at hjælpe borgere ind i et aktivt og varigt foreningsliv. Vi behandler derfor dine personoplysninger i kategorien identifikationsoplysninger, herunder navn.
Formålet er at kunne adskille deltagernes besvarelser fra hinanden og dermed følge en eventuel udvikling i mobilitet og livskvalitet hos den enkelte deltager fra forløbets begyndelse til afslutning. Vi behandler også følsomme personoplysninger herunder helbredsoplysninger.
Formålet med evalueringen er at støtte op om udarbejdelse af statistikker og videnskabelige undersøgelser til understøttelse af arbejdet med: Udvikling af kommunes tilbud, ressourceplanlægninger, evaluering og forbedring af vores indsatsstrategier, og til bidrag ind i vores myndighedsopgaver og faktiske forvaltningsvirksomhed. Der offentliggøres ikke resultater, hvor det enkelte individ kan identificeres, og kun yderst få medarbejdere har adgang til oplysningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne.
Reglerne for vores behandling af personoplysningerne følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:
Vores behandling sker på baggrund af Artikel 6., stk. 1, litra e samt Artikel 6, stk. 2, litra h. Behandling af persondata til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Behandlingen sker også på grundlag af Sundhedsloven §119.
Sundhed og Omsorg behandler følgende kategorier af personoplysninger:
Almindelige personoplysninger:
- Borgers fulde navn
Følsomme oplysninger - Afkrydsningsmuligheder der beskriver helbred:
- bevægelighed
- personlig pleje
- sædvanlige aktiviteter
- smerter/ubehag
- angst/depression
Sundhed og Omsorgs databehandler (DGI Østjylland) behandler/indsamler personoplysninger på vegne af Sundhed og Omsorg, på baggrund af instruks i en lovpligtig databehandleraftale. Det gør de i forbindelse med indsamling af data fra 2 spørgeskemaer. Svarene fra 2 manuelle spørgeskemaer bliver indtastet i Sundhed og Omsorgs program SurveyXact for videre behandling i Sundhed og Omsorg.
Det er overvejende dig, der giver personoplysninger.
I situationer, hvor det er nødvendigt for at Sundhed og Omsorg kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune.
Vi opbevarer personoplysningerne i Sundhed og Omsorg’s spørgeskemaprogram SurveyXact.
Sundhed og Omsorg opbevarer personoplysningerne så længe det er nødvendigt og sagligt for at opfylde de faglige formål, der er angivet under afsnittet om formål.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysningerne.
Du har normalt efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder så som indsigt, indsigelse og berigtigelse. Da denne behandling er en statistisk behandling hjemlet i databeskyttelsesforordningens artikel 6.1.e bortfalder disse rettigheder jf. databeskyttelseslovens §22, stk. 5 om begrænsninger i rettigheder ved videnskabelige og statistiske behandlinger.
Datatilsynet har udgivet en vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Hvis du har spørgsmål til Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Sundhedsfonden på sikker mail: Sundhedsfonden.