Gå til hovedindhold
}

Småjob

En fleksibel løsning til din virksomhed – en ordinær ansættelse på helt ned til 2 timer om ugen til mindre opgaver uden for din virksomheds kerneområde. Du får ekstra hjælp i hverdagen og tager samtidig socialt ansvar ved at give en ledig en reel mulighed for at komme i arbejde.

}

Målgruppen

Småjob er primært for ledige, der ønsker en fleksibel og gradvis vej ind på arbejdsmarkedet. Det kan være personer, som har svært ved at finde et fuldtidsjob, eller som har behov for at arbejde færre timer.

Fleksibel arbejdskraft

Få løst mindre opgaver uden at skulle ansætte en medarbejder på fuld tid.

Socialt ansvar

Når du ansætter en ledig i et småjob, bidrager du til samfundet og hjælper samtidig en person tættere på arbejdsmarkedet.

Frigør tid til kerneopgaver

En medarbejder i småjob kan tage sig af rutineprægede eller tidskrævende opgaver, så dine faste medarbejdere kan fokusere på virksomhedens kerneopgaver.

Styrk virksomhedens omdømme

Vis dit engagement i social inklusion og samfundsansvar over for kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfundet.

En enkel ansættelsesform

Du får mulighed for at få løst mindre opgaver med en begrænset arbejdstid. Småjob på under 8 timer om ugen kan i visse tilfælde være omfattet af særlige regler om ansættelseskontrakt.

Mulighed for at opbygge loyalitet

Et småjob kan være starten på et længerevarende samarbejde, hvor medarbejderen udvikler sig og måske senere bliver fastansat på flere timer.
}

Hvem kan ansætte i småjob?

Alle virksomheder, organisationer og offentlige institutioner kan ansætte medarbejdere i småjob, når der er behov for at få løst mindre opgaver på få timer.

}

Forskel på småjob og fleksjob

Et småjob er et almindeligt deltidsjob med få timer om ugen, hvor der ikke nødvendigvis er behov for særlige hensyn. Et fleksjob er derimod målrettet personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne. I et fleksjob tilpasses arbejdet den enkeltes arbejdsevne, og arbejdsgiveren får et løntilskud fra kommunen.

Vil I vide mere om fordelene ved at ansætte en medarbejder i småjob, så kontakt én af vores virksomhedskonsulenter.

Portræt af Kristine Møller Fjendbo
Virksomhedskonsulent

Kristine Møller Fjendbo

Team Småjob

Portræt af Mette Skautrup
Virksomhedskonsulent

Mette Skautrup

Team Småjob