Gå til hovedindhold

Garantistillelse

Før du får en grave-/støbe- eller byggetilladelse, skal du stille en byggemodningsgaranti til Teknik og Miljø. Garantien skal stilles for at sikre, at grundkøbere ikke kommer til at betale for byggemodningsarbejderne to gange.

Indhold

    Før, der kan gives grave-/støbe- eller byggetilladelse i et nyt byggemodningsområde, skal der foreligge en garantistillelse for anlæg af veje, stier, fortov, parkeringsarealer, belysning og rendestensbrønde mv. i byggemodningen samt for evt. supplerende vejanlæg, der kræves anlagt uden for byggemodningsområdet. Læs mere om lovgrundlaget her.

    Det er bygherrens ansvar at stille garantien. Garantien udregnes efter projektets størrelse og er et udtryk for den samlede anlægssum til realisering af vejanlægget.

    Formular til brug for garantistillelse

    Frigivelse eller nedskrivning af garanti

    Garantien kan under udførelsen af byggemodningen nedskrives i forhold til det arbejde, der er udført – dog ikke til under minimumsbeløbet, som er angivet i approbationen. Garantien kan først frigives efter færdiggørelse af vej- og stiprojektet i henhold til approbationen og herunder overdragelse af evt. vejbelysning til Aarhus Kommune eller dokumentation af privat drift. Er vej- og stianlægget ikke udført som godkendt, skal der fremsendes en vej- og stiplan i pdf af det udførte arbejde, samt Metadata til approbation@mtm.aarhus.dk.

    Ønsker du at få frigivet eller nedskrevet din garanti, skal du udfylde formularen her

    Sidst opdateret: 14. november 2025