Gå til hovedindhold

Unge elever og lærlinge

En investering i fremtidens arbejdskraft

Indhold

    At ansætte en elev eller lærling er en investering i både virksomheden og fremtidens arbejdskraft.

    Søger virksomheden en ung elev eller lærling, kan Job Aarhus hjælpe med at finde relevante kandidater. Vi arbejder med unge under 30 år, som er motiverede for at tage en uddannelse og komme godt i gang på arbejdsmarkedet.

    Nogle kandidater har allerede gennemført et relevant grundforløb og er derfor godt på vej mod en uddannelse og karriere inden for branchen.

    Fælles for målgruppen er, at de aktuelt er ledige og derfor ofte kan starte hurtigt, når det rette match er fundet.

    • Nye perspektiver og idéer
      Unge bidrager ofte med nye måder at løse opgaver på og kan inspirere til udvikling af arbejdsgange. De er vant til at lære nyt og tilpasser sig hurtigt nye systemer og teknologier.
    • Høj motivation og gåpåmod
      Elever er typisk motiverede for at lære og vise deres værd, hvilket kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet.
    • Mulighed for at forme fremtidige medarbejdere
      Ved selv at stå for oplæringen får du medarbejdere, der kender din virksomhed og arbejdsgange fra starten. Det bidrager til en stabil tilgang af kvalificeret arbejdskraft.
    • Styrker virksomhedens sociale profil
      Når du engagerer dig i unges uddannelse og udvikling, sender det et stærkt signal om samfundsansvar.
    • Økonomiske fordele
      Elever aflønnes med elevløn, og der findes forskellige tilskudsordninger.

    Elevernes og lærlingenes løn er fastsat i overenskomsten for din branche. Hvis virksomheden ikke er dækket af en overenskomst, skal lønnen som udgangspunkt svare til overenskomstniveauet.

    Du skal betale løn til eleven eller lærlingen i hele uddannelsesperioden – både under oplæring i virksomheden og under skoleophold.

    Da elever og lærlinge ikke bidrager til produktionen under skoleophold, kan virksomheden få refusion for lønudgifterne gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

    Læs mere om AUB på Virk.

    Virk

    4 trin til at ansætte en elev/lærling:

     

    1. Bliv godkendt som lærested:

    Virksomheden skal være godkendt som lærested for at kunne ansætte elever og lærlinge.

    Du kan få hjælp fra de relevante erhvervsskoler – det er oplagt at kontakte den skole, der udbyder uddannelsen.

    Det er ligeledes muligt at ansøge om godkendelse her:

    Lærepladsen.dk
    2. Find eleven/lærlingen

    Der er flere måder at finde en elev eller lærling på. Vi hjælper gerne med at finde relevante kandidater blandt ledige unge.

    3. Vælg en uddannelsesaftale

    Der findes flere typer uddannelsesaftaler:

    • Den almindelige aftale
    • Ny mesterlære
    • Kombinationsaftale
    • Kort uddannelsesaftale
    • Delaftale

    Du kan læse mere om aftaletyperne i guiden ”Uddannelsesaftaler for erhvervsuddannelser”. 

    Du finder guiden her:

    Børne- og Undervisningsministeriet
    4. Underskriv uddannelsesaftale med eleven/lærlingen

    Uddannelsesaftalen fungerer som en ansættelseskontrakt mellem virksomheden og eleven/lærlingen. 

    Aftalen kan indgås digitalt eller på papir.

    Find aftaledokumenter og læs mere:

    Børne- og Undervisningsministeriet

    Ønsker du yderligere information om oplæring af elever og lærlinge, kan du finde mere på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

    Børne- og Undervisningsministeriet
    Sidst opdateret: 26. august 2026